Om os

NaturhornBlæserne optræder f. eks. ved kirkekoncerter og arrangementer i naturen med jagthornssignaler, musik fra Hubertus-Messen samt med naturhornsmusik fra den sene middelalder og nye kompositioner af  hornmester Per Iversen.
Forespørgsel og bestilling af musik bedes foretaget via Kontaktsiden.

Det hele startede i 1977 efter initiativ fra Per Iversen.

Per har en fortid som militærmusiker og senere som solotrompetist i Aalborg Symfoniorkester. Han er nu pensioneret fra symfoniorkestret, men spiller stadig med i NaturhornBlæserne fra tid til anden.

Tidligere havde vi også en jagthorngruppe med horn stemt udelukkende i Bb, men gruppen ophørte i 2006, efter at have opnået mere end 40 danske og udenlandske guldmedaljer. Som den nok største præstation, vandt vi det åbne Europamesterskab, der foregik i Berlin.
Vi fortsatte med en blæsergruppe på Es-horn og vandt mesterskaberne i Holland og Luxemburg, og hele 7 gange vandt gruppen over de regerende tyske mestre ved mesterskaber afholdt i Nordtyskland. Vi vandt mange danske mesterskaber samt guldmedaljer i Wien, Tyrol og Bayern.

NaturhornBlæserne blev dannet i 2018, fordi vi  med NaturhornBlæserne ønskede et endnu højere ambitionsniveau, og det førte til, at den oprindelige blæsergruppe Aalborg Jægerklubs Eshorngruppe blev opdelt i 2 uafhængige grupper, hvor vi fremover spiller under navnet NaturhornBlæserne, og derfor ikke længere har noget samarbejde med Aalborg Jægerklub.

Siden denne opdeling fandt sted har NaturhornBlæserne vundet Danmark Jægerforbunds Forbundsmesterskab både i 2018 og i 2019.